Menu

Referat 6 Marts 2017

Referat for bestyrelsesmøde i Tommerup Boldklub mandag den 6. marts 2017,kl. 19.00 – 21.30 i klubhuset

 

Tak til Kenneth for Pitabrød med fyld.

 

I mødet deltog:

Kenneth Simonsen, Anne Hansen, Lars Drejergaard, Lene Juul. Christina Andersen og Jakob Storm

 

Afbud: Gitte Krog og Lasse Andersen

 

  1. Opfølgning på sidste referat
    • Møde med kampledere Lars og Kenneth har den 4.2 afholdt møde med vores kampledere, der deltog desværre kun 4. Vi havde en god snak med kamplederne, hvor vi fortalte om de udfordringer vi havde med at få fat i dem, og få dem til at dømme nogle kampe og stævner. For at forbedre kommunikationen, og forhåbentlig få en højere svarrespons, besluttede vi at der skulle oprettes en Facebook gruppe. Mikkel Ejlersen ville sørge for dette. Herudover spurgte vi om aflønningen var passende, hvilket den stort set var. Vi blev dog enige om at der skulle gives 150 kr. for at dømme 11 mandskampe, da de tager længere tid end 8 mands kampe. Dette betyder at der afregnes 50 kr. mere pr. 11 mands kamp fremover. Vi opfordrede vores kampledere til at tage dommerkort og fortalte om mulighederne. Der er mulighed for at kampledere kan afregnes månedligt. Betina forespørges om at overtage opgave med påsætning af kampledere via Facebook. Klubben vil gerne benytte U12 spillere til at dømme stævner. Kenneth sender plan til Jan Knudsen umiddelbart efter den 12.3 hvor kampplanlægningen er på plads.
    • Status på udskiftningsboks Kenneth har haft kontakt til Firma i Verninge, og lavede en aftale om at de skulle hente udskiftningsboksen, hvilket desværre ikke er sket. Kenneth har snakket med en anden som kan hjælpe med at svejse boksen, og skaffe nødvendige dele. Der vil snarest blive indgået aftale omkring reparationen.
    • Status på fyrværkerisalg Kenneth kunne oplyse at der desværre har været et fald i omsætningen i fyrværkerisalget. Herudover har der været flere udgifter bl.a. til returvarer. Forældrene fra U9 og U10 har ydet en stor indsats, og for at de også skal have lidt ud af deres indsats, så vil vi komme med et forslag på mødet på mandag, da der lige er behov for at informere jer lidt mere. Det blev besluttet at fordele 9.000 kr. imellem U9 og U10 årgangene. Der afregnes 3.000 kr. til U9 årgangen og 6.000 kr. til U10 årgangen.
    • Klubudvikling Lars og Kenneth er godt i gang med denne opgave. Der er udvalgt 6-7 områder hvor vi gerne vil have frivillige til at hjælpe. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive opgaverne, og vi har aftalt næste møde til den 9.3. På næste møde vil der blive præsenteret nogle konkrete indsatsområder. Det blev besluttet at Lene og Lars allerede nu går i gang med at skaffe frivillige til kiosken.
    • De sidste 3 brusere repareres. Kenneth kontakter VVS firma.
    • Status på fodboldskole Lasse og Kenneth. Der har været arbejdet hårdt på at finde en skoleleder. Der er nu fundet en løsning, idet vi har fundet en person har tid og kendskab til opgaven. Det bliver Dennis Eriksen, som i øjeblikket er træner for U17 drenge i SSV Høj Fyn. Trænerlederassistent er Emil Hugger. Herudover vil Jesper Sangild gerne være træner. Der skal yderligere findes minimum 4 trænere. Kenneth kontakter Lasse og får yderligere informationer. Der er lagt opslag på Facebook om at der kan købes billetter fra 7.3. Kenneth kontakter Jan Knudsen og aftaler gennemgang af manual med skoleleder og trænere.

 

  1. Beslutningspunkter
    • Konstituering og fordeling af ansvarsområder. Alle poster og opgaver blev fordelt. Jan Knudsen fortsætter som Børneformand, Jakob Storm blev ny Ungdomsformand og Lars Drejergaard ny seniorformand. Alle øvrige poster fortsætter uændret. Der rundsendes tilrettet bilag på bestyrelsesopgaver til alle i bestyrelsen.
    • På valg til næste generalforsamling Kenneth har kigget lidt tilbage på tidligere valg og på den baggrund foreslås det i 2018 er Lene Juul, Jan Knudsen og Kenneth Simonsen på valg. I 2019 er Anne Hansen, Lars Drejergaard, Christina Andersen og Jakob Storm på valg. Kenneth’s forslag er bestyrelsen enige om.
    • Hvordan dækker vi opgaver af ved ferie eller andet fravær. Dette punkt genoptages på kommende bestyrelsesmøde.
    • Fastlæggelse af datoer for de 3 kommende bestyrelsesmøder. De næste 3 møder afholdes den 5.4, 31.5 og 14.8 med start kl. 19.00. Lars er kok den 5.4
    • Fastsætte dato for Sommerafslutning. Det blev besluttet at afholde dette arrangement den 22.6
    • Holdsamarbejde for seniorhold sommeren 2017? . Der undersøges om det er muligt at etablere holdsamarbejde med naboklubber. Ansvarlige er Lars, Jan og Kenneth.
    • Første op kridtning af græsbaner Lars og Jan har været på besøg i Odense, for at undersøge om det er muligt at leje en robot til op kridtning. Dette besøg er faldet positivt ud, og der kommer mand og robot ud til os den 30.3 og op kridter alle græsbaner. Dette er en fantastisk god løsning, da vi tidligere har brugt mange ressourcer på denne opgave. En anden fordel er at stregerne så også bliver sat snorlige. Lars er selv til stede den 30.3. Kridtfolkene inviteres til at overvære denne opkridtning.
    • Fremtiden for fyrværkerisalg. Det blev besluttet at stoppe med salg af fyrværkeri. Der arbejdes på at finde andre indtægtsgivende aktiviteter i stedet.
    • Opfølgning på trænermøde. Lars og Kenneth kan på baggrund af tilbagemeldingerne fra vores trænere konstatere at der er behov for nye trænere i både ungdomsafdelingen og Børneafdelingen. Der er behov for flere end normalt, så her har vi en udfordring. Herudover mangler der lidt materiel og det følger Lars op på.

 

  1. Drøftelsespunkter

3.1 Ferieplan. Det blev vurderet at der ikke var behov for plan, da det kun var formanden som holdt ferie udenfor højsæsonen.

 

 

  1. Informationspunkter

4.1 Orientering til nye bestyrelsesmedlemmer omkring igangværende opgaver og aktiviteter. Kenneth gav en grundig information til de nye bestyrelsesmedlemmer omkring klubben og opgaver. Der rundsendes invitationer til bestyrelsesmedlemmer som det er muligt at deltage i. Der var enighed i bestyrelsen om, at Fynsk Fodbold Award deltager vi i, og vi satser på at få flere trænere og hjælpere med.

4.2 Orientering fra de enkelte afdelinger

4.2.2 Børneafdelingen Jan kunne oplyse at der blev arbejdet på at skaffe nyt kamptøj til kommende U12 og U13 spillere. Der bliver givet besked til Bettina og kommende U11 spillere omkring kamptøj, når der er overblik på dette. Jan tilbød sin hjælp til forskellige opgaver, hvilket bestyrelsen vil gøre brug af.

4.2.3 Ungdomsafdelingen. Kenneth kunne oplyse at der skal findes nye trænere til kommende U16 og U17 hold.

4.2.4 Seniorafdelingen. Der arbejdes på et muligt holdsamarbejde og på at finde seniortræner.

4.3 Hjemmekampe og stævner foråret 2017. Der er frist indtil 12.3 og så udsender Kenneth planen til alle i bestyrelsen.

 

Punkter til kommende bestyrelsesmøder

 

       5.1 Fodboldskole

       5.2 Indtægtsgivende aktiviteter

       5.3 Klubudvikling

Luk