Menu

Referat bestyrelsemøde 5 Oktober 2016

Referatfor bestyrelsesmøde i Tommerup Boldklub onsdag den 5. oktober 2016,

kl. 19.00 – 21.30 i klubhuset

 

Tak til Lene Juul for fremragende mad.

 

I mødet deltog:

Kenneth Simonsen, Lasse Andersen, Anne Hansen, Lars Drejergaard, Lene Juul og Gitte Krogh.

 

  • Opfølgning på sidste referat
    • Status på kampledere og dommere (Kenneth) Der er udfordringer i forhold til at kampledere og dommere svarer på udsendte sms. Det planlagte møde med kampledere og dommere er blevet udskudt. Bestyrelsen besluttede at mødet med kampledere og dommere afholdes i februar/marts 2017. Lars og Kenneth er ansvarlige for mødet.
    • Status på kunstgræsbane (Lars) Ifølge samtale med Freddy Nielsen fra Assens kommune den 26/9 kører baneprojektet som planlagt. Dog er der foretaget ekstra dræning af bane i den side hvor der ofte står vand (mod sort skur) og shockpatch er udskiftet. Lars har dog været i kontakt med Freddy efter kraftigt regnvejr den 2/10, som resulterede i samme mængde overfladevand som tidligere i førnævnte side af banen. Billeder af vand er fremsendt til Freddy, som kontakter entreprenør. Ved samtale i sidste uge åbnede Freddy desuden en dør for tilskud eller fuld kommunal betaling af nye mål. Kenneth kunne supplere med at lyset er fejlmeldt.
    • Status på booking af kunstgræsbane samt kalender (Lars)Tommerup efterskole har fået OK til banetider, som ikke er i vores egne holds træningstidsrum. DBU U14 talentpiger har forespurgt og fået godkendt tider i 2017. Herudover ligger der forespørgsler fra SSV Højfyn, Tommerup skole, Aarup og Brylle. Øvrige klubber får svar når vores egen træningsplaner er på plads. Jan laver plan og sender til Lars. Kenneth sørger for udsendelse af endelig plan til alle trænere. 
    • Indretning af klubhus (Lars og Lasse) Der afventes fortsat svar fra fonde. Maler er rykket. Alle overskydende borde og stole fjernes i uge 41 og køres på lager. Øvrigt materiel placeret i omklædningsrum 2 blev gennemgået. Lars sørger for at rydde omklædningsrum 2 og bortskaffe overskydende materiel.
    • Klubaftener Der er afholdt 2 klubaftener. De yngre årgange møder flest op. Fremover vil der blive tilmelding for årgang U13-U16.Næste klubaften bliver fredag den 18.11. Det blev besluttet at der også sættes sedler op i klubhuset for at forstærke markedsføringen af denne aktivitet.
    • Optimering af kiosken. Åbningstider, bemanding og vareeksponering (Lars) Der arbejdes på at finde personer/forældre til at bemande kiosk på nogle faste ugedage. Lars arbejder videre med bemanding af kiosken.
    • Økonomi (Anne)

Klubbens økonomi er fortsat god. Alle regninger bliver betalt og alle kontingentopkrævninger er udsendt:-)

    • Sponsorarbejde (Kenneth)

Aftalen med Royal Unibrew er underskrevet.

Der mangler at blive underskrevet endelig aftale med Tommerup Erhvervspark, hvilket forventes seneste medio oktober måned.

Dahls El forventer at levere nye bander til lysmaster mandag den 10.10. Kenneth skaffer folk som kan hjælpe med at opsætte.

Der afventes fortsat svar fra Tommerup fysioterapi

Der arbejdes på sponsoraftale med både Totalbanken og Middelfart Sparekasse. 

 

 

  • Beslutningspunkter
    • Fastlæggelse af dato for generalforsamling. Datoen for generalforsamling bliver den 22.2. Samme dato afholdes der også trænermøde. Generalforsamling afholdes i tidsrummet 18-30-20-00- Trænermødet afholdes i tidsrummet 20.00-21.30. 
    • Afklaring af hvem der fortsætter i bestyrelsen og forslag til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Lars Drejergaard ønsker genvalg. Anne ønsker genvalg til kassererposten. Lasse ikke genvalg, men er dog villig til at opstille som suppleant. Gitte er villig til at genopstille som suppleant. 
    • Såfremt der skal udsendes børneattest til alle kampledere mangler jeg oplysninger herom(Anne). Det blev besluttet, at Kenneth indhenter følgende oplysninger på vores kampledere: Fulde navn og cpr.nr. Herunder forespørges kampledere om de har en E-Boks. Anne indhenter efterfølgende børneattester.
    • Præcisering af principper for boldpumpe og spillertøj samt kommunikation herom-så vidt jeg kan se er U8 også begyndt at dele spillertøj ud til spillerne som selv tager med hjem (Anne) Der skrives ud til trænere at støvler skal tages af. Der må pumpes bolde fra U9.

 

  • Drøftelsespunkter
    • Drøftelse af 2 protestsager vedrørende brug af ulovlige spillere (Kenneth) er) Afgørelse vedhæftet dagsorden. Det er vigtigt at alle trænere kender regler for benyttelse af spillere i turneringen. Bestyrelsen besluttede derfor at punktet kommer på dagsorden til trænermøder. 
    • Drøftelse af kontingent i oldboys afdelingen (Kenneth) Der er stor forskel på kontingentbeløbet som betales i henholdsvis Tommerup og Brylle boldklub for oldboys. Herudover betales der nu helårligt kontingent i Tommerup boldklub. Kenneth tager en dialog med Brylle og enkelte oldboys spillere for at se om der kan findes en løsningsmodel. 
    • Drøftelse af kontingent vedrørende ungdomsspiller (Kenneth)Sagen handlede om, at der muligvis var opkrævet for meget i kontingent i forhold til vores fastlagte årlige stigninger. Umiddelbart mener bestyrelsen ikke at dette er tilfældet.

 

  • Informationspunkter
    • Orientering fra de enkelte afdelinger  
      • Børneafdelingen (Jan)

 

1. Bitten Domino er desværre stoppet som træner hos U7, grundet sønnens manglende interesse for fodbold. De forsøger at løse det internt. Lykkes det ikke, vender de tilbage.

 

2. U11 deltager i Øens Hold Cup i weekenden 14-16. oktober. Stævnet afvikles i Svendborg.

 

3. Flot dag på banerne, når flere årgange har kampe og stævner samtidig. Giver børnene en oplevelse af mange klubkammerater og at vi er mange det ser hinanden. Opfordring til at man bevidst søger DBU Fyn om dette, hvilket giver mulighed for en fælles klubdag, som fortsætter i klubhus og på baner.

Jeg hjælper gerne til, hvis datoen meldes ud i god tid. Alle i bestyrelsen syntes det er en rigtig god ide, og var enige om at det skal afprøves næste år. Der skal hurtigst muligt findes en dato.

 

Trænere, koordinatorer, hjælpere og kridtfolk inviteres til Fynsk Fodbold Award. Klubben betaler entre. Kenneth sørger for at udsende samt bestiller billetter.

 

 

    • Ungdomsafdelingen

Vi har desværre været nødsaget til at trække U15 8 mands holdet fra turneringen.

    • Seniorafdelingen

Lasse gav en kort orientering omkring seniorafdelingen. Der forventes snarest at kunne afholde møde med seniorudvalg.

    • Der er udsendt kontingentopkrævning til alle pr. 1. oktober for en hel sæson (2016/17). Undtagelser hertil er senior og U19 der fortsat udsendes halvårligt (Anne)
    • Der er modtaget svar på børneattester fra alle trænere og trænerassistenter. Jeg mangler fortsat oplysning på kampledere (Anne)

 

  • Punkter til kommende bestyrelsesmøder
    • Indretning af klubhus – afventer svar fra fonde og kommune (LD/JK)
    • Generalforsamling
    • Trænermøde
Luk