Menu

Referat 8. december 2025

Referat 8/12-2025 - Bestyrelsesmøde Tommerup Boldklub

Tilstede ved mødet: Lars (formand), Niels, Jeppe, Thomas A. og Mathias

Referent: Thomas A.

OBS: Thomas Josiasen har valgt at trække sig ud af bestyrelsen af private årsager. Suppleanterne får derfor muligheden for at træde ind i stedet for.

 

  1. Kig på årshjul og nyt fra dig selv og dine ansvarsområder
  • Kommunemesterskabstilmelding er sket. Vi har 17 hold meldt til på tværs af årgangene.
  • Møde med kommunen den 16/1: Der har været problemer i forbindelse med snerydning af banen ved en DBU-træning, der måtte aflyses da banen ikke var ryddet som ellers aftalt. Der har også været andre problemer med Entreprenørgården i Assens kommune. De kommer derfor og går arealerne igennem om hvilke ting der skal gøres i fremtiden.
  1. Opfølgning på trænersituationen på U8/U9
  • Vi har landet aftale med Oliver Haugaard.
  • Da det har været et krav fra forældrene at vi stiller med en ekstern træner, bliver dette delvist forældrefinansieret. Dette beløb bliver 275 kr. ekstra pr halvår pr barn.
  • Dette bliver i første omgang for 2026, og så ser vi efter næste år hvordan løsningen har været, og om vi fortsætter med det i fremtiden.
  1. Opfølgning på trænersituationen på U10/U11
  • To trænere har valgt at stoppe, hvilket betyder at kun Jesper står tilbage med hele holdet.
  • Søren Knoth træder til som holdleder/hjælpetræner.
  • Lasse der er far til et af børnene på holdet, bliver ny træner.
  1. Opfølgning på trænersituationen på Senior hold 2
  • Samtaler foregår lige nu med Robin.
  • Vi snakker med U19 om at træne sammen i februar og marts som forsøgsordning for at få større fremmøde, og øge kvaliteten til træning.
  1. Klubtøj til børnehold
  • Der diskuteres om vi skal tilbyde alle spillere til og med U12 langærmede klubtrøje og bukser til en god pris, så vi får en masse klubtrøjer ud i bybilledet i forbindelse med at vi nu er blevet en DBU-børneklub.
  • Der undersøges om vi kan finde nogle sponsorere der vil bidrage.
  • Det resterede beløb der skal betales af klubben skal findes i de ekstra midler vi har fået efter vi fik betalt lånet i klubhuset af i sommers.
  • Forslaget vedtages af en enstemmig bestyrelse.
  1. Nytårskur
  • Alle trænere, frivillige og sponsorer inviteres til nytårskur med mad og drikkelse d. 23/1-2026 fra 18-20, som tak for i år.
  • Dette prioriteres i stedet for julegave.
  • Der undersøges hvilket mad vi kan få fra sponsor Skallebølle Slagtehus.
  1. Status C1 trænerkursus
  • Vi venter med dette punkt til Patricia er til stede.
  1. Kampledere 2026 (kursus?)
  • Jeppe hører DBU hvad det vil koste.
  • Fokus er primært på at få U13/U14 holdet til at tage kurset så de kan dømme i fremtiden.
  1. Nyt pige/dame-omklædning
  • Omklædning 5 skal laves til pige/dame omklædning
  • Lars mødes med nogle repræsentanter fra pigeholdene på torsdag, for at høre hvilke ting de mener der skal laves.
  • Vi har fået midler fra Assens Kommune til dette formål (12.500 kr.).
  • Midler der overskrider dette beløb, finder vi i klubkassen.
  1. Tilskud udenlandsture for ungdomshold
  • Det vedtages at der gives maks. 500 kr. pr. spiller om året.
  1. Infomøde for trænere vedr. Børneklub og Get Movin’ og info til forældre
  • Vi skal på et møde have informeret til trænerne hvad det betyder konkret for dem.
  • Det mest relevant sendes også ud til forældrene.
  • Der skal også holdes separat møde med pigerne angående Get Movin’.
  • Begge møderne finder sted slut februar.
  1. Møde med juniorklubben
  • Møde med juniorklubben i morgen.
  • Der skal diskuteres slitage og øget forbrug af blandt andet toiletpapir ved juniorklubbens brug af klubhuset. Vi bliver derfor nødt til at kræve flere penge fra juniorklubben, og stille flere krav til hvordan de bruger klubben.
  • Derudover bruger vi også mange penge ekstra på varme i vintermånederne, foruden forbruget på el og vand hvor der også bruges ekstra når de er her.
  1. Nyt møde i januar med fokus på året 2026
  • Status med spillere og trænere på hvert hold skal blandt andet diskuteres igennem.
  • Målsætning/fokuspunkter/investeringer for det nye år skal også diskuteres.
  • Dato for mødet er 25/1-2025.
  1. Nye mødedatoer frem til generalforsamling
  • Nyt bestyrelsesmøde afholdes d. 2/3-2025.
  • Generalforsamling er sat til afholdelse den 11. marts kl. 19:00.
  1. Eventuelt
  • Niels - NF academy: Vi skal have set på hvordan det skal fungere i foråret. De vil blandt andet gerne udvide deres tid på banen, til nogle flere træninger. Hvis de skal til at bruge meget mere tid skal de til at betale for brugen af banen, som indtil nu har været gratis mod at vi fik nogle spillere med til deres træninger gratis.
Luk